Om fiskerilån - lov og bekendtgørelser

Statens Administration administrerer for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lån ydet til fiskefartøjer, til finansiering af investeringer i fiskerirelaterede anlæg på land og til akvakultur.

Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank fremgår af Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri´s lovbekendtgørelse nr. 889 af 22. november 1995 med efterfølgende ændringer. Senest ændret ved lov nr. 422 af 31. maj 2000.

Bekendtgørelse nr. 1149 af 1. december 2008 om statens overtagelse af Fiskeribankens udlån og om afgørelser vedrørende støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering. 

Tidligere låneformål


Lån til fartøjer

Lån blev bevilget på grundlag af værdien af fartøjet inkl. fangstrettigheder, herunder fartøjskvoteandele (FKA) og/eller individuelle overdragelige kvoter (IOK) samt BT og kW. Værdien fastsat uden redskaber.
For bundgarnsfiskere kunne redskaber dog indgå i vurderingen, men der blev krævet fuld pengeinstitutsgaranti for den del af lånet, der blev udmålt udfra redskabernes værdi.

Løbetiden var normalt 20 år for fartøjer med en alder til og med 10 år og 15 år ved højere fartøjsalder. Alderen blev regnet fra udløbet af færdigørelsesåret.

Lån til finansiering af afdrag

Til industrifartøjer kunne der i 2008 ydes lån til finansiering af afdragsdelen af to terminsydelser på eksisterende lån. Lignende ordninger er tidligere anvendt til andre fartøjer.

Etableringslån til yngre fiskere

Adgangen til nyudlån er ophørt ved udgangen af 2005.

Fiskerirelaterede anlæg på land

Løbetiden på disse lån var normalt 10 år.

Akvakultur 

Til investering i fast ejendom kunne der ydes ydes lån med højst 20 års løbetid; til andre investeringer højst 10 år.
 
Bekendtgørelse om statens overtagelse af Fiskeribankens udlån mv.