Ydelsessikring

Ydelsessikringen har til formål at reducere terminsydelsen på boligselskabets realkreditlån.

Reglerne om ydelsessikring findes i lov om visse almene boligselskabers omprioritering  (omprioriteringsloven) med tilhørende bekendtgørelse. Der gives ikke nye tilsagn om ydelsessikring.

Udbetaling

Statens Administration udbetaler støtten i forbindelse med de 4 årlige terminer (marts, juni, september og december).

Udbetalingen finder sted med valør næstsidste bankdag i måneden. Vi udbetaler støtten direkte til boligselskabets NemKonto.

Læs mere om NemKonto på www.nemkonto.dk.

Tilbagebetaling

Når realkreditlånet bliver ordinært indfriet, ophører støtteudbetalingen.

Efterfølgende tilbagebetales en del af støtten til staten. Statens Administration sender herefter en opgørelse til boligselskabet, hvoraf det fremgår, hvordan støtten skal tilbagebetales.

Vi sender samtidig en kopi af opgørelsen til Landsbyggefonden.