Statens Administration administrerer for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lån ydet til fiskefartøjer, til finansiering af investeringer i fiskerirelaterede anlæg på land og til akvakultur.
Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank fremgår af lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001 som ændret ved L nr. 430 af 6. juni 2005, L nr. 431 af 6. juni 2005, L nr. 1393 af 21 december 2005 og L nr. 1336 af 19. december 2008.
Bekendtgørelse nr. 1149 af 1. december 2008 om statens overtagelse af Fiskeribankens udlån og om afgørelser vedrørende støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering.
Tidligere låneformål
Lån til fartøjer
Lån blev bevilget på grundlag af værdien af fartøjet inkl. fangstrettigheder, herunder fartøjskvoteandele (FKA) og/eller individuelle overdragelige kvoter (IOK) samt BT og kW. Værdien fastsat uden redskaber.
For bundgarnsfiskere kunne redskaber dog indgå i vurderingen, men der blev krævet fuld pengeinstitutsgaranti for den del af lånet, der blev udmålt udfra redskabernes værdi.
Løbetiden var normalt 20 år for fartøjer med en alder til og med 10 år og 15 år ved højere fartøjsalder. Alderen blev regnet fra udløbet af færdigørelsesåret.
Lån til finansiering af afdrag
Til industrifartøjer kunne der i 2008 ydes lån til finansiering af afdragsdelen af to terminsydelser på eksisterende lån. Lignende ordninger er tidligere anvendt til andre fartøjer.
Etableringslån til yngre fiskere
Adgangen til nyudlån er ophørt ved udgangen af 2005.
Fiskerirelaterede anlæg på land
Løbetiden på disse lån var normalt 10 år.
Akvakultur
Til investering i fast ejendom kunne der ydes ydes lån med højst 20 års løbetid; til andre investeringer højst 10 år.
Bekendtgørelse om statens overtagelse af Fiskeribankens udlån mv.