Justering af lånevilkår

Ansøgning om justering af lånevilkårene på fiskerilån.

Der kan ansøges om justering af vilkårene for eksisterende lån, så de svarer til de aktuelle forhold for låntager og for fartøjet. Justeringen omfatter satsen for risiko-og administrationsbidrag samt eventuel garantistillelse. Fartøjet skal som udgangspunkt vurderes, men dette kan undlades, når fiskerilånenes kontantværdi udgør mindre end 40 pct. af værdien af fartøjets kvoter mv. Statens Administration forbeholder sig dog altid ret til at bede om en vurdering af fartøjet. Det er en betingelse, at Statens Administration har 1. prioritets pant i fartøjets kvoter mv., og at der ikke er restancer på fiskerilån i fartøjet. En justering af risiko-og administrationsbidraget har virkning fra begyndelsen af den termin, hvor justeringen foretages.