Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Nyt fra Brugerstyring - juni 2017

29-06-2017 Løn og regnskab

I september 2017 implementerer Moderniseringsstyrelsen et nyt brugeradministrationsmodul til SLS og HR-Løn. Implementeringen gør det muligt for den enkelte institution selv at oprette, ændre og slette brugeradgange i SLS og HR-Løn.

Hvad betyder implementeringen for jer?
Fra september 2017 skal I som institution selv decentralt håndtere brugerstyringen til både SLS og HR-Løn. SAM/MODST vil således ikke længere være indblandet i oprettelser, ændringer og sletning af adgange i hverken SLS eller HR-Løn. Dette betyder, at I selv kan afgøre hvilke rettigheder der tildeles til jeres brugere i SLS og HR-Løn. For at kompensere for den udvidede adgang til rettigheder planlægger SAM at indføre kontroller af kundernes indberetninger, med det formål at sikre overholdelse af det aftalte opgavesnit.
SAM og Moderniseringsstyrelsen vil informere nærmere om den kommende løsning og dens betydning for jer i løbet af august måned.

I kan læse mere om det nye brugeradministrationsmodul her >>