Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Problemer med betalinger gennem Danske Bank/KMD

11-08-2017 Løn og regnskab

Der har været problemer med betaling gennem Danske Bank/KMD, hvilket kan betyde overskredne betalingsfrister for en række bogføringskredse.

Der har i perioden 1. august til 3. august været problemer med betalinger gennem Danske Bank/KMD. Fejlen er nu løst af Danske Bank/KMD, men Statens Administration har fortsat udfordringer som følge af fejlen. Det betyder, at betalingsfristen i nogle tilfælde kan blive overskredet for en række bogføringskredse.

Betalinger fra udbetalingskontoen, hvor det er konto-til-konto-betalinger, havner på KUB-kontoen, hvorefter de behandles efter den gældende procedure.

FIK-betalingerne er også berørt og skal i mange tilfælde oprettes på ny. Ved betalinger som er behandlet i perioden, men sat til forfald ud i fremtiden, opdages fejlen endvidere først ved forfald.

Statens Administration gør naturligvis, hvad der er muligt for at begrænse komplikationerne efter fejlen i banken, men det vil desværre føre til længere betalingstider i en periode på op til halvanden måned.