Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Inspiration fra nordisk samarbejde

24-01-2018 Statens Administration

Statens Administration var i slutningen af 2017 vært ved et seminar med de øvrige statslige shared servicecentre i Norden.

De statslige shared servicecentre i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark etablerede i 2014 et fælles forum for erfaringsudveksling. I 2017 var Statens Administration vært for det to-dages seminar, hvor der var fokus på, hvad centrene kan lære af hinanden i forhold til effektivitet og kvalitet.

Statens Administration fortalte blandt andet om erfaringerne med automatisering og robotter, mens kollegerne i Norge delte deres erfaring med kundeportal og chatbot.

Fælles for de fem nordiske styrelser er, at de alle har løn- og regnskabsadministration som deres kerneydelse. Desuden er de alle organiseret under de pågældende landes finansministerier. Det er derfor oplagt, at centrene mødes for at udveksle viden og ideer i forhold til fx benchmarkanalyser, best practice og samarbejde med kunderne.

Nordic Shared Service Centers Forum 2017
Deltagerne ved seminar i 2017 for nordiske shared servicecentre for løn og regnskab. Statens Administration var vært ved arrangementet.